Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5406 5407 5408 ... 7300 7301 7302 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
LaPioche
bruger
17. jan. 2018 10:50
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@TCG
Så det har sejlet, hvis vi går et par år tilbage? Enig
Jeg ser dog helt klart stabilitet siden Mourinho er kommet til. Vores indkøb virker netop ikke som panikhandler udelukkende baseret på navnet, men som spillere med den rigtige profil, der kan forstærke holdet. Mkhi har så vidt sig at være en svipser, men hvis vi rammer på 6/7, så synes jeg egentlig det er en meget god hit-rate.

Mht. om vi har brug for at lave store signings... Hvis det rent faktisk lykkes med at bytte lige over med Alexis og Mkhi, så har vi jo ikke brugt noget af transferbudgettet. Vi har bare foretaget en offensiv opgradering. Derfor er der jo stadig fint plads til at gå ud og hente de fornødne forstærkninger til sommer (vel primært central midtbane, og evt. venstre back afhængigt af hvordan Shaw spiller i de kommende måneder).

Lønnen er vanvittig, jo tak, men som det kan ses på diagrammet, jeg linkede til, så har vi jo rigeligt råd til den.

Fabinho har set skidt ud i går, men omvendt må det også være en svær opgave, at være en af de få tilbageværende på et hold, der er blevet splittet i atomer. Lemar har heller ikke ligefrem set imponerende ud, så det er nok ikke smart at lægge for meget i dét.

@OB
Jep, men det fortrøstningsfulde er, at hele gælden stammer fra Glazer-familiens overtagelse. Det er ikke fordi vi opbygger gæld på driften, eller når der laves store transfers. Det generer klubben penge nok til at kunne finansiere selv.
Dette indlæg er blevet rettet 17. jan. 2018 10:51 af LaPioche
the Crazy Gang
bruger
17. jan. 2018 11:26
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Så det har sejlet, hvis vi går et par år tilbage? Enig
Jeg ser dog helt klart stabilitet siden Mourinho er kommet til. Vores indkøb virker netop ikke som panikhandler udelukkende baseret på navnet, men som spillere med den rigtige profil, der kan forstærke holdet. Mkhi har så vidt sig at være en svipser, men hvis vi rammer på 6/7, så synes jeg egentlig det er en meget god hit-rate.

Vi køber altså stadig typiske Mourinho spillere - ikke nødvendigvis spillere der vil kunne indgå i en trup, som en ny manager med en (forhåbentlig) anden filosofi. Og så er det spillere der er langt oppe i alderen.
Zlatan gav mening for 1-2 sæsoner, hvis man på samme tid prøvede at udvikle Rashford og Martial som angribere - det har man desværre ikke gjort.
Matic kunne eventuelt stabilisere den defensive midtbane til de kampe, hvor vi spiller mod stærke modstandere, mens han er en hæmsko for spillet mod de svagere - og han er langt oppe i alderen. Man burde på samme tid have hentet en spiller til fremtiden til den plads - en spiller der også kan fungere i en hurtig offensiv (måske håbede man på, at Herrera kunne fungere som den spiller - men han har ikke fået mange kampe hvor Matic ikke spillede).

Bailly var et godt fund - men lige nu ligner han mest af alt en ny Phil Jones.
Lindelöf har oppet sig, men han mangler stadig meget, før han lever op til prisen og kan blive en profil i ligaen.

Det vil være fint at udskifte Mkhi lige over med Sanchez - så må vi bare håbe, at han kan finde melodien i United (ligesom jeg håber at Mkhi kan finde melodien i Arsenal). Men Alexis er ikke en langsigtet løsning.

Mit bud er, at der skal udskiftes alt for meget, når vi udskifter Mourinho, fordi der har været fokus på her og nu succes, som desværre er udeblevet. Så umiddelbart synes jeg stadig det sejler.
Det ser ud til at være mere stabilt nu - men det synes jeg også det gjorde under LvG i forhold til under Moyes. Jeg er lidt i tvivl om vi står stærkere når Mou stopper, end før han startede.
I det mindste har vi fået Lukaku og Pogba (og måske Bailly og Lindelöf) - men jeg tænkte noget lignende med spillere vi havde fået under LvG, som enten er væk nu, eller har langt mindre roller på holdet.


Fabinho har set skidt ud i går, men omvendt må det også være en svær opgave, at være en af de få tilbageværende på et hold, der er blevet splittet i atomer. Lemar har heller ikke ligefrem set imponerende ud, så det er nok ikke smart at lægge for meget i dét.

Det behøver ikke være Fabinho - vi har bare brug for en "midfield-enforcer", som løber solen sort, som er stærk i det defensive spil men også har øje for det offensive spil (uden at brense det ved at være for langsom i tanke og handling), og som muligvis med tiden kan blive den anfører der går forrest, og som opildner de andre.
En nutidens Vieira/Keane/Makelele/Simeone/Gattuso etc. (jeg ved godt de spillede forskellige positioner, men typemæssigt var det folk der gik forrest, og satte medspillere der var for lade på plads, og som kæmpede for holdet igennem samtlige 90 minutter).
Jeg har desværre ikke fingeren nok på pulsen for hvad der rører sig på den front, til at jeg kan komme med andre bud, end evt. Fabinho.
Dette indlæg er blevet rettet 17. jan. 2018 11:35 af the Crazy Gang
uden_benskinner
bruger
17. jan. 2018 11:36
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

jeg ved ikke om tingene ligefrem sejler under mourinho, men jeg synes han har linet en glat skøjtebane op, hvor der ikke skal meget til, før at spillet skrider og udstiller en masse tilfældigheder.

jeg savner stadig en kreativ og boldfast playmaker til at binde kæderne sammen, og gøre omstillingsspillet knaldhurtigt og effektivt. pogba er ikke løsningen synes jeg, og michael carrick er vist allerede fortid, så derfor undrer det mig en del at mourinho ikke har fokus på at få løst det central "knudepunkt" - for løser han denne, så vil jeg mene, at united ikke er langt fra at kunne stille med et slagkraftigt hold, der på en god dag vil kunne spille lige op med city´s fantastiske fremstormende fremmedlegionærer.

LaPioche
bruger
17. jan. 2018 12:54
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Vi køber altså stadig typiske Mourinho spillere - ikke nødvendigvis spillere der vil kunne indgå i en trup, som en ny manager med en (forhåbentlig) anden filosofi.

Hold nu op. Det passer jo ganske enkelt ikke. Bailly, Matic, Pogba, Lukaku og hvis det bliver til Alexis nu her, er jo alle spillere, som 90% af alle managers, ville slikke sig om munden ved tanken om at kunne sætte på holdkortet. Lindelöf står stadig lidt i det uvisse, men jeg har svært ved at karakterisere ham som en "Mourinho"-spiller. Pasningsstærke forsvarsspillere er der brug for på alle tophold. Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, om han kan lære at forsvare i tilstrækkelig grad, men det er nu ikke noget, der gør ham ubrugelig for en anden manager end Mourinho.

Vi har ganske rigtigt hentet 3 spillere (måske snart 4), der er oppe i alderen. Men vi har da hentet lige så mange, der har deres bedste år foran sig. Bailly, Pogba, Lukaku, Lindelöf. Læg dertil, at vi under Butt har fået bedre styr på ungdomsafdelingen og hentet flere spændende unge spillere ind der i alderen 16-18 (Traore, Puigmal, Chong bare for at nævne et par stykker). Det skal Mourinho formentlig ikke have æren for, men klubben er også blevet stabiliseret i den afdeling i de seneste 1-2 år. Så det sejler altså heller ikke længere.

Jeg deler slet ikke dit negative synspunkt på vores transfers. Slet ikke. Man kan altså ikke komme hurtigt tilbage i toppen ved udelukkende at købe spillere under 25. Der er også brug for erfarne spillere med vindermentalitet - og jeg synes ærlig talt vi har fundet en fin kombination.

Jeg er enig med dig i, at vi har udfordringer på den centrale midtbane, og muligvis også på backerne. Men i højre side er Fosu-Mensah godt på vej frem høster den ene MOTM-award efter den anden for Crystal Palace (bl.a. mod City forleden, hvor han lukkede Sané, en af ligaens bedste kantspillere nede) og Shaw viser ligeledes lovende takter.

Så hvad er det helt præcist du er bange for, der skal udskiftes i usædvanlig grad? Og i hvilken fremtid snakker vi? Er det efter en fyring i næste sæson?
the Crazy Gang
bruger
17. jan. 2018 13:26
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hold nu op. Det passer jo ganske enkelt ikke. Bailly, Matic, Pogba, Lukaku og hvis det bliver til Alexis nu her, er jo alle spillere, som 90% af alle managers

Det er jeg ikke enig i. Matic ville ikke passe ind i ret mange klubber der satser på hurtigt offensivt spil. Defensivt er han stabil, og han er da god til at holde i bolden. Men alt fart går ud af vores angreb, når spillet går igennem ham. Der var jo en grund til, at Conte var villig til at sælge ham til en direkte konkurrent.
Lukaku er en god angriber - men der er mange managers der ikke ville benytte den type.
Alexis vil da nok være god i 1-2 år. Men når Mourinho stopper kunne han nemt ende med at blive en ny van Persie år 2+, og altså en hæmsko for klubben, da man ikke kan gå ud og hente en ny, uden at skippe ham af først.

Jeg deler slet ikke dit negative synspunkt på vores transfers. Slet ikke. Man kan altså ikke komme hurtigt tilbage i toppen ved udelukkende at købe spillere under 25.

And therein lies the problem. I 5 år (6 hvis vi tæller Fergusons sidste sæson med) har vi jagtet et quick fix for at vinde titlen igen, uden nogen hensynstagen til fremtiden.
Vinder vi et enligt mesterskab, kan vi nok være glade for det i lidt tid, men så starter vi forfra, fordi vi ikke har skabt grundlaget for mange års succes, ved at hente spillere der kun var hentet ind for at vinde på den korte bane.

Vi har ikke brug for et quick fix, men en langsigtet plan.
Dette indlæg er blevet rettet 17. jan. 2018 13:28 af the Crazy Gang
Don_Millionaire
bruger
17. jan. 2018 13:34
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hold nu op. Det passer jo ganske enkelt ikke. Bailly, Matic, Pogba, Lukaku og hvis det bliver til Alexis nu her, er jo alle spillere, som 90% af alle managers, ville slikke sig om munden ved tanken om at kunne sætte på holdkortet.


Helt enig. Bailly, Pogba og Lukaku har en perfekt alder og kan ikke se hvilken manager der ikke skulle kunne bruge dem. Har kun en lille reservation omkring Matic, men han er jo også, som en af de eneste, købt for at præstere i en kortere periode.

Mourinho har alle dage været god til at bygge hold, og ikke kun med aldrende spillere, og tænker at han er ret nem at tage over for. Læg dertil at han kører et meget stramt regime, og det vil gøre det endnu lettere for en eventuel ny manager, når det engang sker, da spillerne helt sikkert vil være klar til at tage imod nye kreative input, efter en periode hvor der er kørt rovdrift på dem.
fedefynboen
bruger
17. jan. 2018 15:50
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg kender en regionspolitiker ret godt.
Er det interessant? næh egentlig ikke og slet ikke her.
Men han har en seriøs holdning, der går ud på at al forskning og investering i forebyggelse, er decideret spild af penge.

Nu er der ikke stor lighed mellem regionspolitik/sundhedspolitik og fodbold, men tanken. Den minder i den grad om Manchester Uniteds nuværende.
Det handler om BNP. Her og nu. Nix weider. Omsætning, øjeblikkelige resultater, afkast.

Som om forebyggelse ikke giver afkast! Ingen kan dog så let claime æren for det og resultatet kommer måske først, når ny politiker er på plads. Desuden er der ikke nogen umiddelbar fortjeneste at hente.
Her var LvG iøvrigt lysår mere fremadskuende end Mourinho.

Se den slags tankegang giver god mening for nogle mennesker, for andre er det ren galimatias. Det kommer nok an på, hvad ens sigte er.

Som Crazy mener, gør jeg bestemt også.
Indkøbspolitik (med få undtagelser), spillestil og holdopstilling bærer alle samme præg, som omtalte politikers.
Det er "instant, measurable gratification" og tegner meget lidt fremad.

Kort sagt, på dansk. Det er ganske hovedløst, hvis målet ikke kun er igen at blive absolut topklub, men at forblive der.
Man kan måske forstå at Mourinho, der jo ligesom omtalte politiker er på valg, har personlige præferencer i den retning. Men at Uniteds ledelse hopper på den vogn, er helt igennem kortsigtet og spørger man mig, idiotisk.

Kort sagt, der synes at ligge alle de forkerte dagsordener bag.
Hvis man altså har klubbens ve og vel på sinde
Ikke kun i dag. Men også i morgen og i overmorgen.

LaPioche fremhæver at situationen er stabiliseret. Det skal vel forstås som branden er slukket. Det har han ret i. Men det har den vel været i et år nu!
Crazy fremhæver at det samme var tilfældet under LvG. Det har han nu efter min mening også ret i. Da var branden også slukket.

Problemet er at ingen af de herrer helt har styr på hvad det er for en klub de er i.
Mourinhos stil er givet gangbar i Chelsea og LvG´s i Ajax.
Og det er netop problemet fortsat. Woodward kan ikke rigtigt finde ud af det.

United må og skal investere i fremtiden, med øjnene stift rettet på klubbens historik.
Alt andet er fortsat som at tisse i bukserne.
Det varmer - en tid. Og så bliver det koldt og vådt.
Og der skal nye bukser til. Igenigen

Crazy, jeg er helt enig. Et mesterskab, eller for den sags skyld Champions League sejr her og nu, er da bestemt tillokkende, men sker det på bekostning af fremtiden og skal der flere brandslukkere på plads.
Så giver det hele, meget lidt mening.

Lad os altså, på alle planer, investere i forebyggelse og fremtid!!
Battlegoat
bruger
17. jan. 2018 15:56
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

4½ år til sanchez

http://www.telegraph.co.uk/football/2018/01/17/alexis-sanchez-agrees-four-year-manchester-united-contract-arsenal/

ikke så meget nyt i det, venter stadig på om mikhi vil til arsenal i en evt byttehandel eller om vi skal betale for sanchez
LaPioche
bruger
17. jan. 2018 15:59
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

The Telegraph rapporterer, at vores aftale med Alexis nu er helt på plads og han får en årsløn på £14 mio. Jeg ved ikke, om der er skjult en række bonusser heri, men det er immervæk noget mindre end de £400.000/ugen, der tidligere blev snakket om. Det er faktisk "kun" £270.000/ugen.

Tag det med et gran salt. Der er mange måder at strikke en kontrakt sammen på, og det kan sagtens være, at det ender med et markant større beløb i sidste ende, selv hvis The Telegraph har kilderne i orden.
trannel
bruger
17. jan. 2018 16:08
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det er godt nok vildt at afkræve et offensivt festfyrværkeri og så samtidig fastholde at alle spillere skal være i starten af 20erne. Ren FM mentalitet. Du er bedre end det Crazy.

Nu smider jeg bare en tanke ud. Så kan man jo tage den til sig eller lade være. Kunne det tænkes at grunden til det tider sløsede offensive spil og manglende struktur osv. Delvist skyldes at de fleste af vores offensive spillere er unge og dermed har udfald.

Direkte uambitiøst hvis man ikke melder ind på Sanchez og lader City få ham uden kamp.

@Boldhenter
"Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5406 5407 5408 ... 7300 7301 7302 Vis alle sider