Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5527 5528 5529 ... 7129 7130 7131 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Toggle
bruger
19. feb. 2018 23:01
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Bare vi kan skære lidt af deres forspring af så de i hvert fald ikke tager rekorden for største pointforskel.
Newton Heath LYR - Green and gold till they die or fold LUHG
Champions of Heaven since 1958
the Crazy Gang
bruger
19. feb. 2018 23:16
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

City ude af FA Cupen. Det virker efterhånden som et realistisk trofæ at gå efter i denne sæson...og så bliver den berømte managersnor jo lidt længere !

Det gjorde den jo ikke for van Gaal.
Jeg håber stadig vi vinder FA Cuppen (jeg tror ikke realistisk på at vi kan vinde en af de 2 andre i år), og at vi ender i top 4, og at Mourinho ryger på grund af samarbejdsvanskeligheder (eller tabt omklædningsrum) eller noget i den dur.
Don_Millionaire
bruger
19. feb. 2018 23:18
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det sker ikke særlig tit, men for én gangs skyld er jeg på linie med dig, Crazy. Tror også CL er en umulighed og kan sagtens se Sevilla slå os ud, hvis de vel og mærket spiller på deres topniveau. Hvis ikke de slår os så bliver det et af de andre klasse hold.
the Crazy Gang
bruger
19. feb. 2018 23:19
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Bare vi kan skære lidt af deres forspring af så de i hvert fald ikke tager rekorden for største pointforskel.

En ret ligegyldig rekord. Personligt synes jeg det er fantastisk flot, det de har gang i i denne sæson. Om de får en ubetydelig rekord eller ej, er mig forholdsvist ligemeget.
Vi har stadig den vigtigste - 20
Men den må meget gerne snart blive opdateret.
Toggle
bruger
19. feb. 2018 23:25
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Mon Evra så sådan ud efter aftenens kamp ;)
https://www.youtube.com/watch?v=x4tAQ1JE_Ys
Newton Heath LYR - Green and gold till they die or fold LUHG
Champions of Heaven since 1958
LaPioche
bruger
20. feb. 2018 08:05
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Haha, alligevel specielt at ønske, at den siddende manager taber omklædningsrummet.

Jeg tror heller ikke vi har en kinamands chance i CL. Er vi i kvartfinalen efter denne runde, så har vi nået, hvad jeg ville have forventet inden sæson. Det er et fint comeback, men vi er altså langt fra kvaliteten af de bedste hold i Europa, som jeg ser det. Skal vi nå langt, skal det være på en Mourinho-Classic med pindsvinebold og være svineheldige ved de få chancer, der falder af til et hold, der spiller med sådan en gameplan.

Det ville da være fint at vinde FA Cuppen, og noget bedre end intet at vinde hele sæsonen, men nu er holdet også der, hvor vi ikke længere kan være tilfredse med små trofæer. Jeg sagde det også sidste år. Jeg var fint tilfreds med Mourinhos første sæson, fordi de små trofæer er med til at opbygge en vindende kultur og det ville nok alligevel være for meget forlangt at kræve, at Mourinho tog holdet til mesterskabet i første sæson. Men allerede her i 2. sæson skulle der mere til at stille mig tilfreds, og det kommer der efter alt at dømme ikke. Han skal selvsagt ikke fyres, hvis han kan holde sig indenfor top-4 (og det føler jeg mig alligevel ret overbevist om, at han gør), men når man ikke vinder en af de to store, så har det ikke været en god sæson.
MrUTD
bruger
20. feb. 2018 09:17
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Vi vinder selvfølgelig ikke Champions League, men mindre kan også gør det. For mit vedkommende skal målet bare være at komme så langt som muligt i CL for lettere at kunne tiltrække gode spiller til sommer. Hvis vi vinder FA Cuppen, ender i top 4 i ligaen og samtidig kan få en semifinale (kvartfinale kan også gå hvis vi møder en af favoritterne) i CL så er sæsonen en success. Med Citys form i ligaen er det nok det maksimale vi ville kunne få ud af sæsonen.

Jeg er dog rigtig spændt på hvordan Mourinho vil stille op i morgen. Der er så mange forskellige kombinationer både i forsvaret og i midtbanen som kan komme på tale, også afhængig af hvem vi har til rådighed. Håber dog Pogba når at blive rask
the Crazy Gang
bruger
20. feb. 2018 09:20
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Haha, alligevel specielt at ønske, at den siddende manager taber omklædningsrummet.

Jeg er forholdsvis ligeglad med hvad han ryger på - at have kørt fuld ind i klubbens træningsanlæg, kommet i værtshusslagsmål, tabt omklædningsrummet. Bare han er væk efter sommerferien.

Han er ulidelig. Hans spillestil, fodboldfilosofi og mandskabsbehandling er håbløse, og nu er også hans attitude og ageren i medierne faldet til et utroligt lavt niveau. Attitude, mandskabsbehandling og mediehåndtering var ellers områder, hvor han styrede det ret sikkert tidligere. Han farede op og ned af sidelinjen, viste gejst og lyst til at leve. Han beskyttede sine spillere for enhver pris, og smed sig selv under bussen for dem og han var kæk og fræk som en slagterhund overfor pressen. Alle 3 ting jeg dengang kunne lide ved manden.

Lige nu er hans attitude og mediehåndtering jo værre, end van Gaals, som i hele sin karriere bare havde siddet på sin stol og noteret i sin bog. Mourinho er gået fra at være 100% engageret og flabet til pressekonferencer, til at være totalt apatisk ved kampe, og hans mest spydige bemærkning i pressen i 2 år, var da han mente at han skulle have en medalje for ikke at have svinet nogen dommere i denne sæson.
Derudover smider han regelmæssigt en af sine spillere under bussen - senest Pogba. Det virker efterhånden som om det er hans eneste trick til at prøve at få spillerne til at performe bedre.

Mourinho har tabt dét han engang havde - og når nu han er i fuld gang med at nedgøre en større del af sine spillere, og han behandler dem ret skidt, virker omklædningsrummet som dér der er størst chance for at han kan blive fyret, hvis holdet altså, som jeg håber, ender i top 4. Ender han udenfor top 4, er jeg ret sikker på, at han er fortid.
Muggedreng2
bruger
20. feb. 2018 09:36
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg er helt enig med TCG jeg går også bare og venter på den dag hvor manageren ikke mere hedder Jose Mourinho og jeg glæder mig hver dag jeg vågner over at den dag er en dag tættere på.

Han er til at brække sig over at høre på, mage til narcissist skal man satme lede længe efter. Han er fyldt med selvmodsigelser og dobbeltmoral. Derudover er han rent fodboldmæssigt i min model af verden i bedste fald defensiv, jeg selv kalder det anti fodbold.

Overordnet forstår jeg intet af vi ikke for 100 år siden har ansat en DoF og at ledelsen ikke har brugt nogle af deres mange milliarder på at få defineret en langsigtet strategi for vores klub.

Det sidste er ikke Mourinhos skyld, men jeg ønsker ham stadigt hen hvor peberet gror.
Toon Toon!
bruger
20. feb. 2018 09:41
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg tænkte på jer i går. Jeg har nemlig bidt mærke i, at I (naturligt) savner den måde Man Utd spillede på under Ferguson...Og jeg kom bare til at tænke på, hvor realistisk det er at I kommer til at spille sådan igen? I nogen grad tror jeg egentligt på, at der er noget som en klubs DNA - en bestemt må de at spille på - og jeg er enig i at den for jer godt kunne være hurtige kanter, højt pres, tempo osv, men omvendt har jeg også svært ved at se mange trænere, der praktiserer denne spillestil? Måske var det bare Fergusons stil? Pep og Klopp spiller vel rimelig godt, offensivt fodbold, men hvilke andre toptrænere vil kunne bringe jer dette? Pochettino er måske det mest oplagte valg, men er der så mange andre oplagte alternativer?
Black and White army

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5527 5528 5529 ... 7129 7130 7131 Vis alle sider