Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5694 5695 5696 ... 7467 7468 7469 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Muggedreng2
bruger
1. april 2018 11:33
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Om det kræver held eller ej så kræver det eddermame stadigt en tyrkertro på at man kan hive sig selv op når det ser allerværst ud, og det gjorde vi i 1998 sæsonen.

Vi vandt jo alle turneringerne stort set imod alle odds og efter at være blevet "begravet" flere gange.

Vi spillede 2 x 3-3 mod Barca vandt 5-0 og 6-2 over Brøndby og spillede 2-2 og 1-1 mod Bayern i gruppespillet. 20 kasser i 6 kampe er jo ganske uhørt og vel kun PSG der har toppen den?

Jeg mener det viser mere moral at hive sig selv op når alting ser ud til at være tabt end det gør at vinde overlegent stort set alle kampe. Vi har jo endnu ikke set hvad der sker når City f. eks er bageter med 2 og skal skabe et resultat.....Jeg har en ide om mange af dem er totalt medgangsspillere, men jeg kan selvfølgeligt blive vist tagende fejl.

Back to United så glæder jeg mig sindsygt over at Alexis virkeligt tog arbejdshandskerne på i går, Pogba det samme i 1. halvleg hvor der var løb omkring ham, og så viser Mata også hvordan man skaber rum i det offensive.

Eneste minus for mig er at jeg ikke fatter den dribbel af hvorfor Martial ikke spiller mere. Rashford har vist noget 1 kamp i år og alligevel er han åbenbart foran i køen. Han træffer konstant forkerte beslutninger og er direkte dårlig i det defensive, hvor han er bange for at slå sig. Som en på oldtrafford.dk skrev

Hvor må det være svært at se spillere som Sane og Salah boltre sig uge efter uge når man har så meget mere talentmasse end dem og så bare sidder og rådner på en bænk.
Geddar
bruger
1. april 2018 12:11
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvis City holder kursen slår de klart pointrekorden og scoringsrekorden. Og det mens konkurrencen aldrig har været hårdere. Jeg mener absolut det bør kvalificere dem til at blive nævnt som det stærkeste hold i ligaens historie.

Men jeg er da med på det kan være en svær pille at sluge. Jeg havde sgu nok haft det på samme måde hvis det var Spurs.
the Crazy Gang
bruger
1. april 2018 12:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg mener det viser mere moral at hive sig selv op når alting ser ud til at være tabt end det gør at vinde overlegent stort set alle kampe. Vi har jo endnu ikke set hvad der sker når City f. eks er bageter med 2 og skal skabe et resultat.....Jeg har en ide om mange af dem er totalt medgangsspillere, men jeg kan selvfølgeligt blive vist tagende fejl.

Det viser mere moral, at man kan hente de grime sejre, når spillet ikke flyder. Men det er jo ikke bedre, end når spillet flyder i hver kamp.
I øvrigt var City jo også igennem en periode, hvor det ikke flød (det blev flittigt nævnt i denne tråd), men hvor de vandt alligevel.
Jeg kan ikke se hvorfor Citys spillere skulle være mere medgangsspillere, end alle andre hold. Momentum er vigtigt i topsport i dag - også for City. Men selv efter de tabte til Liverpool, hvor de var blevet kørt rundt i store dele af kampen, vandt de uden problemer i kampen efter.

Hvor må det være svært at se spillere som Sane og Salah boltre sig uge efter uge når man har så meget mere talentmasse end dem og så bare sidder og rådner på en bænk.

Helt enig - jeg er glad for, at Alexis ser ud til at finde formen - men jeg er ærgerlig over, at vores to mest talentfulde unge spillere bliver holdt ude (hvor mindst én af dem ville starte inde, hvis Alexis havde spillet som hængende i stedet for Lingard eller højre i stedet for Mata).
Jeg er seriøst bange for, at man sælger Martial i sommerpausen, og at han indenfor de næste par år bliver den world beater vi alle kan se han har potentialet til.
LaPioche
bruger
1. april 2018 15:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Der var flere Arsenal-fans, der mente, at det så skidt ud for Martial, da vi hentede Alexis. Jeg rystede på hovedet og mente det var formålsløst af Arsenal at spørge til Martial inden byttehandlen med Mkhi faldt på plads.

Men vi må jo bare erkende, at Mourinho nærmest har erstattet Martial og Rashford med Alexis. I stedet for at løse problemerne på vores højre kant, har vi simpelthen udvidet til at have 3 muligheder i venstre side. Det er ikke fordi jeg brokker mig over opstillingen fra i går. Målt på form er det helt fair, at Lingard og Mata starter, og når man har et så stort potentiale i Alexis, så giver det også god mening at starte ham og forsøge at få ham i gang.

Men der er sgu ikke meget perspektiv i det. Vi har jo stadig et problem på højre kant hvor Mata kommer nærmere og nærmere sidste salgsdato.

Mht. Jesse Lingard, så har jeg forsvaret ham med næb og kløer herinde ud fra et mantra om, at han nok aldrig bliver fast starter, men at der også skal være plads til en spiller som ham i truppen. Men jeg må nok erkende, at jeg er så imponeret over ham, at jeg efterhånden tror på, han kan blive en startende offensiv midtbanespiller for os. Han er den næstmest scorende spiller på holdet, så man kan ikke længere sige, at han scorer for få mål til at være berettiget til en plads i startopstillingen for en storklub. Og han skaber næsten altid problemer med sin bevægelse. Begge mål i går opstår i kølvandet på, at Lingard finder plads foran bagkæden. Kan vi få en akademispiller ind som nøglespiller i offensiven, så må han lave alle de dumme jubelscener, han har lyst til.
Don_Millionaire
bruger
1. april 2018 15:31
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Men vi må jo bare erkende, at Mourinho nærmest har erstattet Martial og Rashford med Alexis.


Det er så tragisk. Tror ikke du kan finde mange United fans, der ikke tænker at Martial bliver solgt pga. Alexis´ tilgang, og så er det jo blot et spørgsmål om tid før han bliver den nye De Bruyne, Salah eller Lukaku. Nu er vi heldigvis endt op med Lukaku, men det er simpelthen en for ringe track record Mourinho har med de her spillere.

Selvom Alexis skulle gå hen og blive en gevinst på længere sigt, så kan jeg ikke se det her køb være positivt på særlig mange måder. Martial kan blive en langt større spiller, og det potentiale burde Mourinho turde indfri bedre end hvad der har været tilfældet. Som sædvanligt så tør han dog ikke risikere særlig meget.
LaPioche
bruger
1. april 2018 16:04
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Der er dog den forskel fra de 3 andre, at Martial jo ikke har floppet eller ikke har bevist sig. Han har jo trods alt leveret på et niveau, hvor United-fans sidder og river sig selv i håret over, hvorfor han ikke starter. Det kunne man jo ikke rigtigt sige om hverken Salah eller De Bruyne i Chelsea og Lukaku skiftede vel væk primært på eget initiativ.

Hvorvidt Martial bliver solgt, tror jeg afhænger meget af ham selv. Hvis han presser på for at skifte væk, så tør jeg ikke afvise, at man sælger. Men ellers har jeg stadig svært ved at se det ske. Og hvis han ellers får spilletid i resten af sæsonen tror jeg umiddelbart heller ikke, at han selv vil væk. Men hvis han bliver bænket fra nu af og til juni, så kan jeg ikke bebrejde ham for at lytte når Juve ringer.
Don_Millionaire
bruger
1. april 2018 16:28
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden


Hvorvidt Martial bliver solgt, tror jeg afhænger meget af ham selv. Hvis han presser på for at skifte væk, så tør jeg ikke afvise, at man sælger.


Mourinho har ved flere lejligheder sagt at hvis spillere ønsker sig væk fra klubben, så vil han ikke stå i vejen for et skifte, såfremt den rigtige køber er til stede. Om det så er helt rigtigt, hvis det for eksempel er De Gea eller Lukaku der kommer ind på hans kontor, det vil jeg gerne stille mig tvivlende overfor. Men med en spiller som Martial, der siden Alexis´ ankomst konsekvent er blevet spillet ude af position, eller har siddet på bænken, er det nu ikke så svært at se ham blive solgt.

Håber dog at Woodward blokerer for et eventuelt salg, for nu hvor vi ikke har en sportsdirektør, så må han værne om klubbens fremtidige udvikling, og der skal et ungt stjerneskud selvfølgelig være en del af det. Vi ved jo alle at Mourinho er her i en kortere periode.
trannel
bruger
1. april 2018 18:36
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Martial skal da også selv til at vise lidt. Både Martial og Rashford har da gjort det nemt for Mourinho at stille med Mata og Lingard, da de er alt for svingende i deres præstationer. Det er nemt at blive forblændet af Martials bedste præstationer, men han har også et dusin kampe på niveau med Nani når det var værst. Jeg er fuldstændig overbevist om Martials talent, men om han til fulde indfrier det i United eller andre steder er jeg meget mere tvivlende overfor.

Jeg ville ikke være udpræget ked af at se Martial blive solgt, hvis vi ikke mister nogle penge i forhold til det vi gav for ham og erstatningen ikke hedder Bale.
@Boldhenter
"Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"
the Crazy Gang
bruger
1. april 2018 18:59
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg ville ikke være udpræget ked af at se Martial blive solgt, hvis vi ikke mister nogle penge i forhold til det vi gav for ham og erstatningen ikke hedder Bale.

Nu er erstatningen jo klar - han hedder Alexis, og er hentet. Det hjælper os bare ikke ret meget om 2-3 år, når Alexis er blevet ældre, og ikke leverer på det niveau vi så i går - men det kan Mourinho jo også være ligeglad med, da han sandsynligvis ikke regner med at være i klubben til den tid.

Så kan United til den tid købe en ny (evt. Martial, hvis han til den tid har udviklet sig til at være en profil) for 3-4 mia. (hvis prisudviklingen fortsætter, som de sidste par år).
LaPioche
bruger
1. april 2018 19:01
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Håber dog at Woodward blokerer for et eventuelt salg

Yes, det var præcis dét, jeg mente - beklager, hvis ikke var så tydeligt. Ingen tvivl om at Mourinho ikke gider dem, der ikke gider ham. Men Woodward har trods alt sit navn på Martial-handlen - nok også i højere grad end Van Gaal havde.

@trannel
Jeg er helt enig i, at Martial også selv skal vise mere. Selvom jeg synes, han har vist nok til at fortjene at starte oftere, så har han trods alt ikke gjort sig uundværlig for Mourinho. Men vi kommer altså ikke udenom, at det også må være hårdt for Martial at spille godt, bide sig fast på venstre kanten, og helt umotiveret blive parkeret først til højre og derefter på bænken som følge af Alexis-købet. Så kan man selvfølgelig godt vælge den overskrift, der hedder, at Martial spillede sig af holdet, men det er immervæk en ny position, man pludselig beder ham om at spille.

Og ja, han skal da også være bedre til at spille i højre side, men I ved nok godt, hvor jeg vil hen.

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5694 5695 5696 ... 7467 7468 7469 Vis alle sider