Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5810 5811 5812 ... 7300 7301 7302 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
LaPioche
bruger
24. maj 2018 13:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Nå, nu kom Di Marzio søreme også på banen: https://gianlucadimarzio.com/it/calciomercato-manchester-united-preso-fred-dallo-shakhtar-piace-mandzukic

Vi er enige med Shaktar om en pris på €50 mio.

Han siger også, at Milinkovic-Savic ikke er et tema til en pris på €100 mio.

Darmian nærmer sig Juve (igen, igen, igen).

Mourinho vil have en angriber med nogle af de samme kvaliteter som Mandzukic. Det kunne være Mandzukic, men også Arnautovic bliver overvejet.

Så fik jeg også lige støvet mig italienske af (løgn, jeg tog den på Google Translate).
LaPioche
bruger
24. maj 2018 13:22
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det er ret simpelt som jeg ser det. Mourinho stoler ikke nok på dem til at han vil spille dem sammen. Den ene fordi han ikke har vist kvalitet nok, og den anden fordi han i tide og utide ryger ud med den ene skade efter den anden.

Okay, jeg kan godt se, at jeg bliver busted lidt på min anvendelse af uransagelig. Jeg kan kun få øje på to forklaringer. Enten er Lindelöf simpelthen bare dårligere, end Mourinho/vores scouts havde forventet. Og det er selvfølgelig svært at forudsige, hvor god en forsvarsspiller vil være i Premier League, når han har imponeret for det med afstand bedste hold i Portugal.

Alternativt var han købt med den tanke, at vi skulle spille mere 3-5-2. For det er virkelig der, Lindelöf har set bedst ud og vi spillede det en hel del på vores pre-season tour. Den plan røg så måske i vasken, da vi ikke fik en wing-back (in casu, Perisic) og måtte nøjes med Ashley Young.

For jeg kan bare ikke forestille mig, at Mourinho har hentet Lindelöf ind for at lade ham være et køb til "den næste manager", ligesom Van Gaal sagde, at han gjorde med Martial. Den slags gider Mourinho da ikke vente på. Jeg synes flere af vores køb har været spillere, der også kan gøre en forskel i fremtiden og måske endda blive bedre. Men det er alle spillere, der også forventedes at gøre en forskel fra første dag. Og det må han da næsten også have tænkt, at Lindelöf kunne gøre.
Don_Millionaire
bruger
24. maj 2018 13:28
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Skal ikke gøre mig klog på planen med Lindelöf, men giver dig ret i at Mourinho med sikkerhed ikke har taget hensyn til en fremtidig managers spillertrup. Det er selvfølgelig skuffende at Lindelöf ikke har kunne levere på et acceptabelt niveau, men jeg er nu mere skuffet over at Bailly ser ud til at blive kørt ud på et sidespor (køber ikke forklaringen med at Mourinho ville tilgodese VM aktuelle spillere). Hvis Bailly ender i samme situation som Martial så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Han har simpelthen for meget upside til at han ikke skal kunne blive verdensklasse.

Inuk.
bruger
24. maj 2018 13:35
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Nej da - et landshold kan altid floppe til en slutrunde. Især når nationen forventer en VM titel. Mange af de bærende kræfter er oppe i årene, og det er ikke sikkert de har dét de havde tidligere.

Jeg husker nu ikke storklubberne stod i kø for at signe Del Bosque efter Spanien, som var forsvarende mestre ved sidste vm, røg ud af gruppespillet med et brag, det kan være jeg har misset noget her.

I øvrigt håber jeg virkelig ikke vi henter De Ligt. I EL finalen sidste år var der mere Anton Ferdinand end Rio over ham. Selv om De Ligt fik alle muligheder for at vise sin tekniske kunnen viste han store begrænsninger i spillet med bolden da han var den eneste Ajaxspiller der ikke var mandsopdækket i kampen.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
LaPioche
bruger
24. maj 2018 13:47
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg tror ikke vi skal frygte for Bailly. Jeg ser det som en storm i et glas vand. De værste historier lyder på, at Mourinho er lidt træt af, at han hele tiden er skadet. Ikke noget med, at de er raget i totterne på hinanden ligesom med Mkhi. Der var også en artikel i morges, hvor en kilde tæt på Bailly mente at vide, at han var rigtig glad i Manchester, men ikke ville affinde sig med en perifær rolle i næste sæson. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at vores bedste forsvarsspiller skulle få en perifær rolle.

I øvrigt håber jeg virkelig ikke vi henter De Ligt. I EL finalen sidste år var der mere Anton Ferdinand end Rio over ham. Selv om De Ligt fik alle muligheder for at vise sin tekniske kunnen viste han store begrænsninger i spillet med bolden da han var den eneste Ajaxspiller der ikke var mandsopdækket i kampen.

Hvad var han i den finale? 17 år? Lidt voldsomt at dømme ham ude på baggrund af én kamp i den alder. Davinson Sanchez så heller ikke for god ud i den finale, og han har da gjort det ok i Spurs.
fedefynboen
bruger
24. maj 2018 14:04
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Don_M

Sandt er det at offensiv fodbold ikke får behovet for dygtige forsvarere til at forsvinde.
Sandt er det også at det vil være ideelt om disse forsvare, er høje bomstærke typer, der kan tackle og heade. Men det behov er nu ikke større end behovet for fart og evnen til at sætte spillet bagfra. I al fald ikke for dem begge.

Der er altså kriterier for hvordan forsvarsspillere kan udvælges og da ingen lever op til alle kriterierne, må man nødvendigvis kompromisse nogle af dem, eller i det mindste i stedet se til at det samlede output de to i mellem har alle ting med.

Samtidig er det også et faktum, at uanset hvor gode disse spillere end er, så er det bedste forsvar fortsat at klatten er oppe i den anden ende.
Et faktum, der tilsyneladende altid har undsluppet buschaufføren, hvorfor han altid har tyet til at stå lavt med 2 jernmænd og leve af omstillinger.

Problemet ved det, er at der fandens langt til modstandernes mål og at man inviterer dem inden for. Det sås med al ønskelig tydelighed senest mod Chelsea og resultatet er uvægerligt få chancer og større risiko bagude

Givet er det at Jones´ koks har fået Mou til at tænke i midterforsvarsbaner, hvis han ikke allerede gjorde det. Men han glemmer jo fuldstændigt at han også selv bærer et ansvar for det skete.
Ved at stå lavt med forholdsmæssigt langsomme forsvarere og ganske langt mellem kæderne.
Hurtighed er et must for mindst en af de midterste og samtidigt er overblikket og evnen til at skubbe op og sikre lille afstand i mellem kæderne lige så vigtig.

Disse forhold gør det håbløst at spille med Jones og Smalling samtidigt. I ganske få kampe kan det være en god idé, men i mod dygtige og hurtige tekniske spillere, er det taktisk selvmord.
For det kan Jones ikke klandres. Den hænger rent på Mou.

Har vi så de spillere allerede, der har disse egenskaber. Ser man bort fra skadessituationer, så mener jeg ja.
Lindelöf har hurtigheden og overblikket (også selv om han ikke endnu har fået den nødvendige tillid, som kunne fjerne den noget overforsigtige tilgang han indtil har vist). Bailly er hurtig og kan tackle. Smalling er dygtig i luften og kan tackle og Jones kan lidt af det hele, bortset fra. at løbe hurtigt.

Det gode forsvar burde dermed være tilstede, forudsat man i stedet får flyttet klatten derop, hvor det er farligt for de andre og ikke for én selv.
Efter min mening er behovet derfor offensivt kapable backs, med fødderne skruet rigtigt på og med fart.
En midtbanemand, der evner at fordele bolde og tage temperaturen på kampen og sidst en spiller som kan konkurrere med og sikre at bl.a Sanchez og Rashford (evt. Martial) leverer.
Er Griezmann uopnåelig må en anden kunne findes som har både målnæse og relationelle færdigheder.

Men uanset hvor vel det lykkes at finde disse fire spillere, så vil det ingen forskel gøre, hvis ikke den generelle stå-lavt-slå-kontra strategi udvikles i mere boldbesiddende fremadrettet stil.

Der er altså, igen efter min overbevisning, ganske mange kriterier, der skal til for at kabalen kan gå op. Og vigtigst er det at Mou at indser det hele starter med ham selv og at ingen indkøb kan ændre ved det.
Dette indlæg er blevet rettet 24. maj 2018 14:09 af fedefynboen
Inuk.
bruger
24. maj 2018 14:29
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvad var han i den finale? 17 år? Lidt voldsomt at dømme ham ude på baggrund af én kamp i den alder. Davinson Sanchez så heller ikke for god ud i den finale, og han har da gjort det ok i Spurs.

Hvad får dig til at tro De Ligt har forbedret sin omgang med bolden? Der var jo en grund til at det var Sanchez og ikke De Ligt der blev mandsopdækket hvergang Ajax havde bolden.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
the Crazy Gang
bruger
24. maj 2018 15:35
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg forestiller mig vores første signing bliver Fred. Det er noget med, at Brasilien har en træningslejr i England, og der har man aftalt, at han lige kan svinge forbi Manchester og få lavet lægetjekket. Jeg er blevet lidt mere lun på ham efter at have set nogle scouting-videoer på YouTube (det skal man altid passe på med at hænge sin hat på, I know). Han ligner lidt en Kanté-type, som dog erobrer færre bolde, men til gengæld ser noget bedre ud fremad i banen. Ikke den playmaker, jeg ønskede mig, men ligner en klar opgradering af Herrera i det offensive spil.

Jeg har set ham beskrevet som en Carrick type.
fedefynboen
bruger
24. maj 2018 15:52
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Crazy

Som LaPioche har også jeg set Freds youtube "salgsvideo"
Med forbehold for hvad sådanne er værd og her ikke mindst den modstand der ydes, så vil jeg bedømme Fred som en mere offensiv variant end Carrick.
Han løber dybt ind imellem og kommer med i feltet.
Frem for alt har han, som brasilianere ofte har, ganske fint skud i støvlerne

Som jeg ser det og som LaPioche har argumenteret, en opgraderet version af Herrera mere end en dyb balancespiller á la Carrick.

Kan han overtage taktstokken fremadrettet fra Pogba og frigive ham til hvad han er god til, så synes jeg det giver fin mening.

Men, der er jo altid de der hvis´er
LaPioche
bruger
24. maj 2018 15:55
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvad får dig til at tro De Ligt har forbedret sin omgang med bolden? Der var jo en grund til at det var Sanchez og ikke De Ligt der blev mandsopdækket hvergang Ajax havde bolden.

Jeg har ganske vist ikke set ham mod en lige så svær modstander som os siden, men når jeg har set Ajax i Eresdivisionen fra tid til anden har han været ganske solid hvad det angår. Jeg vil faktisk fremhæve det som en af hans store styrker.

Hvorfor skulle han ikke også kunne udvikle sig? Det ville da nærmest være historisk, hvis spiller peakede som 17-årig. Nu er han 18 år, har spillet en håndfuld landskampe allerede og en af de bedste spillere i den hollandske liga i år. City og Spurs er begge meldt interesserede - begge hold, der godt kan lide at spille med teknisk dygtige forsvarsspillere.

Jeg har set ham beskrevet som en Carrick type.

Jeg ser ham som værende langt mere dynamisk. I de klip jeg så, har han flere gode løb, hvor han driver bolden frem i god fart. Det har Carrick immervæk sjældent gjort ret meget af. Og så tvivler jeg på, at han har et lige så godt blik for spillet, men den slags er selvfølgelig sværere at vurdere på baggrund af YouTube.

Anyway, jeg er ikke Fred-ekspert, så jeg skal passe på med at lyde for skråsikker.

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 5810 5811 5812 ... 7300 7301 7302 Vis alle sider