Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 6214 6215 6216 ... 7109 7110 7111 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
LaPioche
bruger
8. dec. 2018 23:40
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Du tolkede mit indlæg fuldstændigt bogstaveligt og erklærede det dræbende for debatten.

Hvis jeg skrev, at Phil Jones aldrig scorer, ville du så også fare op og påpege hans 5 mål, eller ville du tage det til indtægt for en overdrivelse af, at han ikke har scoret et mål i 4 år?

Jeg vil vove at påstå, at manglende evne til at læse i den form for kontekst, i noget højere grad dræber debatten.

Jeg respekterer, hvis du har et andet syn på Rojo end mig. Min personlige opfattelse er så bare, at han læner sig op af røde kort oftere end godt er. Umiddelbart forestiller jeg mig heller ikke, at jeg står alene med den opfattelse. Hvis du spurgte 10 tilfældige brugere herinde, hvad det første de tænkte på, når de hørte Rojos navn, var, tror jeg, majoriteten ville svare noget i retningen af voldsomme tacklinger.
Mathews
bruger
8. dec. 2018 23:57
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Rojo er et fjols, der tilsidesætter modstanderens ve og vel gennem mildest talt hasarderede aktioner - præcis som Funes Mori og Otamendi der sjovt nok også er argentinske midtstoppere.
LaPioche
bruger
9. dec. 2018 10:40
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Duncan Castles skriver:
Koulibaly er Mourinhos 1. prioritet her til vinter. Woodward skulle have spurgt Napoli til en pris og fået et svar på "mere end £90 mio". Med andre ord er han sgu nok ikke til salg.

Derfor har Mourinho også skrevet Eder Militao fra Porto på sin liste. Han har en frikøbsklausul på £45 mio. Det sætter naturligvis et loft for hvor højt prisen kan gå. Jeg har så bare aldrig hørt om manden før.
fedefynboen
bruger
9. dec. 2018 12:21
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Nu er argentinere herostratisk berømte for at tilsidesætte alle hensyn, bortset fra til dem selv.
Det gælder ikke kun brutalt spil, men også alle tænkelige former for snyd.
Kan faktisk kun komme i tanke om en spiller, der tilnærmelsesvis kunne komme i betragtning som en fodboldens gentleman. Osvaldo Ardiles, den tidligere Tottenham midtbanemand.

Spillere fra Uruguay har tidligere været om muligt værre, men det synes som om der er en ændring for dem. Tror det skyldes de fremskridtsvenlige reformer, som samfundet i Montevideo om omegn har gennemgået. Fattigdommen er meget begrænset nu til dags og landet er vel det nærmeste man kommer et reelt demokrati i Sydamerika.

Behovet for at snyde sig til fordele mindskes naturligvis, når fælleskabsfølelsen og solidariteten vinder albuerum.
Måske vi i Europa kunne lære en smule af det lille land i Sydamerika?
I hvert er grådighed og svindel fortsat king på vore kanter
TheUnitedWay
bruger
9. dec. 2018 15:01
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Nå så bliver Mourinho nok ikke fyret foreløbigt. Det er lidt en bet for at score mod Fulham er nemmere end ikke at score imod dem. De har lukket 40 mål ind, og det er derfor ingen stor bedrift at slå dem med tre mål, især når de også spiller med ti mand en del af kampen.

Spændende hvad de næste kampe bringer, især Liverpool-kampen ligner en nærmest umulig opgave.
LaPioche
bruger
9. dec. 2018 15:31
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det bliver faktisk lidt interessant, ja. Traditionelt har Mou haft stor succes med at parkere en dobbeltdækker på Anfield, men der er tydeligvis noget galt med organisationen i år og De Gea ser på ingen måde lige så uovervindelig ud som i tidligere sæsoner. Med 2 clean sheets i sæsonen so far er det sgu svært at forestille sig, at vi holder Liverpool til 0.
fedefynboen
bruger
9. dec. 2018 15:40
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Vi kender jo Mous evne til at sætte holdet op til enkeltstående kampe.
Skulle ikke undre om kampen på Anfield er netop sådan én.

Desværre var jeg ved at sige, for det vil givet forlænge pinen.
Omvendt så skulle man da være et skarn, hvis man ikke kunne glædes over evt. at tilføje Liverpool deres første nederlag.
Tror du har fat i noget LaPioche. Prøver vi at forsvare den hjem, er jeg vis på det går galt. Så meget vil afhænge af om Mou har modet til at spille offensivt med de hurtige folk fremme.
LaPioche
bruger
9. dec. 2018 16:30
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg ved ikke, om vi behøver spille decideret offensivt. Man skal trods alt heller ikke være naiv og spille op til Liverpools forcer.

Men vi har fx set en kamp på Anfield, hvor 8 markspillere skulle forsvare og Pogba og Zlatan så fik halvt fri til at forsøge at score et mål - og der skabte vi én chance i hele kampen (en stor chance til Zlatan, men alligevel). Hvis det er planen, vinder vi ingenting.

Det er fint nok at stille sig dybt og ville stikke afsted i kontra med Rashford og de andre hurtige drenge. Eller på anden vis gøre det svært for dem. Jeg tror bare ikke vi får point med derfra uden at komme på tavlen.
Inferno
bruger
9. dec. 2018 17:02
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

"Du tolkede mit indlæg fuldstændigt bogstaveligt og erklærede det dræbende for debatten. "

LaPioche, nej, jeg anfægtede din formulering, som efter min mening var alt for sort/hvid, og så bliver det dræbende for debatten (eller kan være det om du vil). Det står jeg ved. Læg iøvrigt mærke til spørgsmålstegnene.

"Jeg respekterer, hvis du har et andet syn på Rojo end mig. Min personlige opfattelse er så bare, at han læner sig op af røde kort oftere end godt er."

Hvorfor skrev du så ikke det istedet. Der er sg da temmelig stor forskel. Det indbyder til en del mere og helt anden debat.

"Hvis jeg skrev, at Phil Jones aldrig scorer, ville du så også fare op og påpege hans 5 mål, eller ville du tage det til indtægt for en overdrivelse af, at han ikke har scoret et mål i 4 år?"

C= Jeg ville slet ikke skrive, at Jones ALDRIG scorer. Jeg ville sikkert skrive, at Jones sjældent scorer istedet for.

"Jeg vil vove at påstå, at manglende evne til at læse i den form for kontekst, i noget højere grad dræber debatten. "

Ja, selvfølgelig vil du det. Tolk du bare løs.


" Umiddelbart forestiller jeg mig heller ikke, at jeg står alene med den opfattelse. Hvis du spurgte 10 tilfældige brugere herinde, hvad det første de tænkte på, når de hørte Rojos navn, var, tror jeg, majoriteten ville svare noget i retningen af voldsomme tacklinger."

Du ville sikkert også kunne finde 10 eller flere som ville svare noget andet. Det var nu ikke pointen. Men det ved du vel godt, så slut fra min side. (Beklager "citathelvedet").
Football What is It All About? It is about being UNITED.

\\\"Vi kender ikke noget til nogen, gå din vej.\"
fedefynboen
bruger
9. dec. 2018 17:25
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Inferno

Sproget er en svær størrelse og INGEN af os behersker det fuldkomment.
Det er derfor ganske urimeligt, at du forventer at LaPioche (eller andre) skal formulere sig præcis som du vil ha´ det.

Vi taler alle med det næb vi har og vigtigere: I kommunikation siger man ikke altid det man tror man siger, men derimod altid det den anden hører.
Det giver basis for forvirring og tolkning, hvor vi hver især tolker indenfor vore begrænsninger.

Må derfor sige at jeg ikke har megen sympati for din udtalelse "tolk du bare løs"
Det er nedladende og det er ufrugtbart i enhver kommunikation.

Skulle vi nu ikke i stedet nøjes med at udtale os så respektfuldt vi evner?
Vel vidende at vi også alle kan blive stødt på manchetterne og blive korte for hovedet.

Kort sagt jeg synes du skylder en ommer. Jeg er bestemt heller ikke altid enig med LaPioche. Men ét er sikkert, han bestræber sig altid på at være beleven og fair.
Det lykkes nogle gange bedre end andre, men hensigten tæller i min bog.

Det synes jeg også du og tråden kunne være tjent med at gøre

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 6214 6215 6216 ... 7109 7110 7111 Vis alle sider