Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 6241 6242 6243 ... 7130 7131 7132 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
the Crazy Gang
bruger
18. dec. 2018 01:39
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Haha, åh gud altså. Hvor langt vil du køre den ud?

Fair at du har en anden holdning, men det der er sgu for dumt.

Det er fair du mener det. Personligt mener jeg det er dumt at gå på kompromis med sine holdninger i nogle tilfælde, men ikke i andre.

Jeg kan slet ikke se hvad det hjælper, at frasige sig alt tilhørsforhold til den klub man har fulgt hele livet, fordi ejerkredsen ikke lige er nogen man kan forene sig med, mens man egentlig er OK med dem i andre henseender, og tilmed bidrager til deres velstand.

Jeg forstod udmærket Manchester FC og Green and Yellow bevælgelsen og jeg håbede på, at Red Knights kunne overtage klubben.
Jeg havde intet imod den, og der er dem, som stadig ikke følger United.
Men jeg ville slet ikke kunne forstå dem, hvis de på en eller anden måde støttede Red Football Limited, eller andre af Glazer Familiens foretagener. De ser dem jo som fjenden.

Som nævnt ser jeg da helst ikke nogen værre, end Glazers overtage klubben. Men hvis jeg skulle frasige mig klubforhold til United, fordi klubben er i hænderne på uhæderlige folk, ville jeg være skiftet til Manchester FC i 2005.
Jeg ser fodbold som underholdning, og United er den klub jeg er fan af (ud over Brøndby og Steelers) og der vil stadig (forhåbentlig) være underholdning, hvis klubben kom i hænderne på mere uhæderlige folk, end Glazers.
the Crazy Gang
bruger
18. dec. 2018 01:51
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/martials-united-forhandlinger-i-haardknude/

Mon ikke at det ender med at vi om et års tid står uden både Martial og Pogba? Det er simpelthen en farce hvordan alle aspekter omkring førsteholdet bliver håndteret.

Jeg tror godt på, at man kan holde på dem, hvis man vil. Men der er jo nogle forhindringer pt. og muligvis også nogle gode grunde til at skille sig af med en eller begge.

Hvis det er sandt, at Pogba f.eks. tabte en meget dyr ørering til træning, og udlovede en dusør til den i klubben som kunne finde den, er han jo ikke voldsomt professionel. Mange af de historier der er om ham, lader til, at han aldrig er blevet sat på plads - Ferguson havde aldrig ladet spillere opføre sig så uprofessionelt i hvert fald. Han holdt bare al kritikken i eget hus.
Kan en ny sportsdirektør eller træner/manager ikke tøjle Pogba, kan jeg ikke se hvorfor han skulle blive. Vi har ladet bedre spillere gå, fordi de ikke kunne overholde klubbens kodeks/regler - det var bl.a. derfor Ferguson i sin tid forbød spillerne at udgive deres erindringer mens de stadig spillede for United (anført af Stams bog, som også gjorde, at Ferguson solgte sin bedste forsvarsspiller).

Mht. Martial har jeg været inde på det før. Han vil have væsentligt mere, fordi Alexis får så væsentligt meget mere i løn. Det er klart, at hvis klubben ikke sætter en stopper for den blødning, vil den hæmme klubben i lang tid. Alexis og hans kæmpe løn skal ud, så de andre spillere ikke kan sammenligne deres løn med hans, når de skal forhandle.
Martial er en vildt god spiller, og jeg vil hade at miste ham. Men hvis han og agenten bliver for grådige, er det IMO ok, at man sætter foden ned.

Men med sådanne historier omkring begge spillere, og flere andre (de Gea har heller ikke forlænget, og kunne godt være væk til sommer), er vi ved at have travlt med at finde en sportslig ansvarlig. For det er jo netop hans job at håndtere sådanne ting. Sætte regler for alle spillere i klubben mht. deres ageren i arbejdstiden, som altså for en professionel fodboldspillers tæller mere end bare den tid han er på træningsbanen og til kamp.
Sørge for at man har en ernæringsekspert der kan lægge planer for spillernes indtag. etc. etc. - alle detaljer i klubben skal styres af folk som den sportslige ansvarlige ansætter.
Så kan Woodward fortsætte som den økonomisk ansvarlige i klubben - en rolle han er god til.
the Crazy Gang
bruger
18. dec. 2018 01:54
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

jeg blir i grunden ikke længere skuffet.

united har besluttet sig for at køre som en benhård forretning nu, og de sportslige resultater må formodes at være sekundære.

indtil fodboldkyndige sætter sig i bestyrelsen, så længe vil jeg se united som en smertelig underholdning på de dage, jeg ikke har andet at lave.

Men de må da stadig kunne se, at det var en bedre forretning i de dage, hvor Gill og Ferguson stod for det sportslige setup, og klarede sig langt bedre sportsligt, uden at bløde penge efter mere eller mindre profilerede spillere der måske passede ind.
Dengang brugte man langt færre penge. Lige nu er man jo en af de klubber der bruger flest penge på lønninger og indkøb i verden - uden derved at blive en af de klubber der klarer sig bedst sportsligt.
Don_Millionaire
bruger
18. dec. 2018 07:41
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det er fair du mener det. Personligt mener jeg det er dumt at gå på kompromis med sine holdninger i nogle tilfælde, men ikke i andre.


Der er valg der er omkostningsfrie, og så er der valg der ikke er. Som du selv siger, så er det her ren underholdning.

Men lad os være enige om at være uenige.

---------
Jeg er til gengæld enig i meget af det du skriver omkring de 2 spillere.

Mht. Pogba så er det stærkt kritisabelt, at der ikke allerede i sommers blev taget en beslutning, for det var jo tydeligt for alle at det ville køre af sporet mellem ham og Mourinho. Han kommer aldrig til at være i højere kurs end han var efter det VM, og hvis han skal agere marginalspiller resten af sæsonen, så lider vi et stort tab der.

Attituden er der vidst ikke nogen tvivl om, at den er helt off. Vil gerne stille mig tvivlende overfor om der er nogle managers der i længden kan rette op på det. Der var jo en grund til at der heller ikke blev fundet en løsning under Ferguson.

Omkring Martial så ville jeg være rigtig ked af at miste ham. Vi skal selvfølgelig ikke betale ublu lønninger, men et eller andet sted så kan man jo godt følge ham, når han kan se hvad Alexis får og hvilke præstationer han lægger for dagen. Derudover er det jo heller ikke ligefrem fordi han er i kridthuset hos Mourinho. Med ham er det vel egentlig ret simpelt, hvis ikke han forlænger indenfor det næste halve år, så bliver han solgt mens vi stadig kan få penge for ham.
Don_Millionaire
bruger
18. dec. 2018 07:42
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Den der historie med Pogba og øreringen er i øvrigt helt vanvittig pinlig. Kom nu ind i kampen!
RealistiskFan
bruger
18. dec. 2018 09:36
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Ince kritiserer også Lingard for lige præcis den her indstilling.
https://www.plbold.dk/nyhed/tidl-united-spiller-revser-lingard-han-er-beviset-paa-alt-er-galt

Han har en pointe, men tror mere at Lingard skal ses som et eksempel.

Synes dog også det er vigtigt, at spillerne har det godt sammen, når nu det virker til at de ikke altid nyder det med Mourinho.
Fan af Manchester United
LaPioche
bruger
18. dec. 2018 10:34
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg synes, det er utroligt, hvor travlt pundits har med at kritisere fodboldspillere i dag for alt, hvad de foretager sig uden for banen. Bundlinjen for mig må være, at så længe indsatsen er upåklagelig, må de lave alle de tøjmærker, alle de Instagram-opslag osv. som de har lyst til. Og ingen ser dem på træningsbanen, så jeg forstår ikke, hvordan man kan konkludere, at de ikke træner hårdt nok, ikke er fokuserede nok mv.

Det kommer meget nemt til at lyde som en generation, der er blevet gammel og magelig i tv-studiet. De gamle gik på druk - de nye er på sociale medier. Hvad er så lige bedst? Så længe der bliver trænet tilfredsstillende, kan jeg virkelig ikke se problemet.
Genne
bruger
18. dec. 2018 10:40
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Den der historie med Lingard (og Pogba og Sanchez og sikkert flere) er vel også et meget fint eksempel på hvor det går galt. Spillerne virker tilfredse med blot at spille for klubben Manchester United, men det er sværere at se hvem der har det der vinder-gen der hiver sig selv og de andre op i modgang. Når man kombinerer det med exorbitante lønninger uafhængigt af præstationerne til en række af dem der skulle forestille at være profiler, så har man en dårlig cocktail. Mourinho er så manden der skal indgyde vindermentaliteten, men det er åbenlyst ikke lykkedes, og han virker lige nu selv som en mand der går efter den store fyringscheck fremfor den med rabat. Det er bedrøveligt at være vidne til, og jeg kan godt forstå modløsheden i tråden.

Sanchez opsummerer absurditeten i det hele. Ligaens bedst betalte spiller sidder på bænken og surmuler, og en mand med en reel fremtid som Martial går nu ind til en kontraktforhandling med en forventning om at blive betalt ifht. sit bidrag, hvilket i sagens natur vil være voldsomt dyrt når en mand der overhovedet ikke har præsteret, Sanchez, får så høj en løn. Ferguson havde en eminent forståelse for, at man ikke er bedre end sin seneste præstation, og at der skulle noget ekstraordinært til før man betalte vanvittige summer og lønninger til spillere. Man var ikke et sekund i tvivl om hvem der bestemte, og hvis spillerne ikke kunne indfinde sig i det hierarki så var de ikke i klubben. Mourinho er den diametrale modsætning, for man sidder med indtrykket af, at han i ligeså høj grad har sig selv på dagsordenen som klubbens ve og vel, hvilket står i skarp kontrast til Ferguson.

Jeg er Liverpool-mand, og håber jo naturligvis at vi klarer os bedre end jer, men jeg savner jer i topstriden, og så langt hellere at vi kæmpede om 1. pladsen med jer, frem for olieklubben. Som en anden bruger, bryder jeg mig heller ikke om penge fra den del af verden og det de repræsenterer.

Sådan umiddelbart vurderet, I har sikkert debatteret det til hudløshed og med bedre indsigt end jeg, så skal der ryddes op i den sportslige ledelse og i spillertruppen og det kan kun gå for langsomt.

Ud med Woodward og Mourinho, ind med en sportsdirektør og en træner der ikke ser sig som værende større end klubben og som er møghamrende sulten. Ud med Pogba, Sanchez, Rojo og muligvis et par stykker mere. Jeg synes en spiller som Matic er for begrænset, men omvendt har han også sine styrker. Istedet for Pogba, Sanchez og Rojo kunne man købe etablerede vindere/ledere til hver kæde, hvilket ville gøre en markant forskel. I har en stærk trup med masser af kvalitet og en fremragende bredde, men der mangler en stamme ned igennem holdet.

Sådan ser det ud fra hvor jeg sidder, jeg har sikkert overset eller fejlvurderet noget, men det bør altså være muligt at gøre noget hvis jakkesættene tager sig sammen.
Genne
bruger
18. dec. 2018 10:50
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

....og så røg Mourinho
KasperK
bruger
18. dec. 2018 10:58
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

SIKKEN EN DAG!!!

HURRA! Først Bretton-Meyer og nu det her!

Amen altså!

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 6241 6242 6243 ... 7130 7131 7132 Vis alle sider