Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 7014 7015 7016 ... 7135 7136 7137 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Toggle
bruger
22. sep. 22:34
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Mugge er selvfølgelig skuffet som vi alle er det. Han retter af en eller anden årsag sin skuffelse mod rashford selvom det burde rettes mod revisoren og glazers. Og hvad så hvis vi ender omkring nedrykningsstregen, mugge? Så bliver der i hvert fald tyndet ud i alle plastikfansene. Har du selv forventet med det hold vi har at vi skal kæmpe med om mesterskabet allerede fra denne sæson? Der kommer til at komme lignende præstationer flere gange i denne sæson.

Ift offensiven drømmer jeg fortsat om at vi henter zlatan
Newton Heath LYR - Green and gold till they die or fold LUHG
Champions of Heaven since 1958
the Crazy Gang
bruger
23. sep. 01:43
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Og hvad så hvis vi ender omkring nedrykningsstregen, mugge? Så bliver der i hvert fald tyndet ud i alle plastikfansene.

OK, der er godt nok ikke mange positive vinde, når det eneste man kan finde er dét.

Og er det nødvendigvis så positivt? Vores økonomi er stadig blandt verdens bedste - men det er den jo primært grundet fortidens bedrifter, og de derafhørende fans - hvilket inkluderer "plastik-fans". Disse er da også med til at holde hypen omkring klubben, og deraf sindsyge sponsorater, som jo primært bliver betalt grundet interessen omkring klubben.

Så mister vi hypen omkring klubben, og dermed også disse "plastikfans", er vi for alvor på vej ned i en negativ spiral.
uden_benskinner
bruger
23. sep. 02:04
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

hey vi kan alle blive lidt præmenstruelle på uniteds vegne, det er jo blot kærlighed med omvendt fortegn, ikk sandt mugge.
Muggedreng2
bruger
23. sep. 06:35
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det er hvad du ligger i det u_b . Jeg er blevet kaldt mange ting fordi jeg siger min mening, regner også med at Togglee mener jeg er en af de plastik fans der bliver luget ud i?

Jeg var så bare også fan dengang spillerne hed Lou Macari Brian Greenhof og Gordon McQueen. Dengang var der ikke mange trofæer at råbe hurra for, men der blev kæmpet så blodet sprøjtede og der var en vej og det var fremad.

Ja Glazer har smadret vores klub totalt og ja revisoren laver den ene stupide kontrakt efter den anden men at tro det er ham der står for vores indkøb er jo direkte idioti. Manden kan ikke se forskel på en ladeport og en dartpil, så hvor skulle han få de navne fra han skal købe?

Da Ole kom til spillede han højt pres, høj intensitet og med meget hurtige omstillinger. Nu spiller vi langsomt, ugideligt og med et tempo så selv en snegl ville kunne nå til månen før vi er i modstanderens felt. Er det også revisoren?

Vi spiller konstant med spillere som Mata, Matic og Young upåagtet Ole hele tiden fortæller hvor klar de unge er til at spille, er det også revisoren?

Vi spiller 80 minutter hver kamp uden at ændre noget taktisk eller foretage en udskiftning, selvom selv en blind kan se spillet ikke fungerer, og vores kære manager har åbenbart lært at man ikke skal ud og se engageret ud i det tekniske felt på et lederkursus i Molde. Det er så heller ikke revisoren der har fortalt ham det eller er det?

Nej jeg savner en retning en plan. For den Ole præsenterede for os var løgn fra ende til anden, det tager måske bare lidt længere tid for nogle at se det.

Og så vil jeg gerne have modbevist i stedet for at kalde mig tøsesur og præmenstruel at Ole har lavet langt over 1 point pr. kamp siden han overtog jobbet fast?

Måske i mener at 16 point i 14 PL kampe er godkendt, jeg er bare ikke sådan "United" fan at jeg har i sinde at sænke mine forventninger til den klub jeg har fulgt i snart 45 år, blot fordi manageren er fra Norge og ellers står og smiler sødt til kameraet hver gang han fyrer en ny lille nødløgn af..
Dette indlæg er blevet rettet 23. sep. 06:37 af Muggedreng2
fedefynboen
bruger
23. sep. 08:10
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Mugge

Du ved at mange af os husker tiden nu omtaler og såmænd også tiden endnu før
Vi er enige med dig. United skal spille fremadrettet og positiv bold. Vi kan tabe i forsøget, det ved vi og vi kan tabe ved at spille pindsvinebold.
Som du, ved også jeg hvad jeg foretrækker

Så grundlæggende er vi enige. Der hvor jeg synes du skyder lidt forbi, er omkring Solskjærs rolle og muligheder.
Der er íngen tvivl om at en mængde PL-klubber nutildags har så meget bedre spillere end dengang, hvad gør hovedløs satsning fremad en kende for naivt.
Betyder det så at "vi" ikke igen skal søge det spil?
Nej og atter nej. Men det betyder at omstillingen skal ske i takt med truppens muligheder.

Her har du ret i at de mange penge klubben genererer anvendes helt forkert. Vi har set idiotiske "navne" indkøbt, ikke nødvendigvis fordi de var dårlige spillere, men fordi de ikke passede ind i nogen strategi.
Havde stetsonhattene haft deres virksomhed og ikke guldet for øje, ville en del overskud for længst være kanaliseret over i rettidige, fornuftige investeringer i spillere (herunder også akademiet). Vel at mærke spillere som passer ind i en (for United fornuftig) strategi.

Efter min mening bør vrede og dermed kritik derfor rettes primært mod de ansvarlige.
Som jo er Glazers og deres stik-i rend-dreng
De kan sidde på lægterne og sole sig i rigdom, hvor de i stedet burde krybe under sæderne i skam.
Det budskab bør vi som fans lægge os i selen for at gøre dem soleklart.

Det er hårdt, men vores eneste lovlige og rimelige mulighed, er at stemme med fødderne, men det virker med sikkerhed også.
Hvis vi altså er mange nok.
Hvad derimod IKKE hjælper meget er ukonstruktiv og forkert placeret vrede.

Jeg synes det er tydeligt at Solskjær under omstændighederne gør det rigtige, blot i et tempo som udvikler truppen gradvist og ikke fra den ene dag til den anden.
Det ville i stedet fratage mange af de spillere, vi tror på kan være en del af fremtiden deres selvtillid, måske i uoprettelig grad.
Vi ser tendenser i den retning for flere spillere allerede. Især Rashford, men også Martial kommer ind under den kategori
Vi må håbe at klubben når at investere i de rigtige folk i tide til at det ikke sker. Modsat tidligere synes jeg, at det nu står lysende klart for enhver, hvor problemet er. Midtbanen er ikke god nok og vel kun McT synes at kunne indgå i en spillestil vi ønsker og som er konkurrencedygtig og tidssvarende.
Kan vi så tiltrække relevante emner? Det svar har jeg ikke, hvorfor vi enten må håbe, eller KRÆVE ændringer i ledelsen.
Personlig grådighed, hvad enten den er hos afdankede spillere, eller hos banditter i habitter, hører ikke hjemme i United efter min mening. Eller noget som helst andet sted for den sags skyld.

Fodbold på et hvilket som helst niveau, er et holdspil hvor teamspirit og fællesskabsfølelse er king. Så kan det ikke nytte at en del af klubben i stedet sender det helt forkerte signal ved simpel, kynisk grådighed.
Det er ganske enkelt for fattigt og her er det vores utvetydige vrede bør rettes hen.
Men på en måde, så vores egen værdighed ikke skylles med ud med badevandet.
Ikke ved at lade frustrationen gå ud over de nærmeststående og heller ikke mod de, som endnu ikke er klar til at kræve revolution i ledelsen
Den holdning at personlig rigdom er attråværdig, uanset hvordan den tilvejebringes, må erstattes med følelsen af at rigdom kun er det, hvis den kommer alle tilgode (læs United i det her tilfælde)
Det er på tide at "Greed is good, greed works", som Michael Douglas så tydeligt udtrykte det i firserne erstattes med en mere sustainable tankegang, for nu at blive i en terminologi, som er oppe i tiden.
Den asociale tankegang må endegyldigt på lossepladsen, hvor den hører hjemme.

Men, men. Fugle flyver i flok, blot de er mange nok!!!
Muggedreng2
bruger
23. sep. 09:05
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg er enig med dig i at den dag Glazers trådte til som ejere var den dag det hele begyndte at gå i den forkerte retning og jeg ville ELSKE hvis de tog deres skide hatte og skred. De er blodsugere der intet godt vil for vores klub. Læg dertil at Woodward nu i 4 forsøg stadigt ikke kan få ansat den rette mand, upåagtet at han så sidder trygt og godt i stolen.

Nu vil jeg gå ud fra at branddværdien trods alt er noget der betyder noget for vores kære ejere, og det har modsat hvad flere herinde mener, godt nok lidt noget af et knæk som kommer til at kunne mærkes for alvor om en 5-10 år. Jeg vil gerne byde ind og sige det næppe er mange nye United fans der er skabt siden Ferguson stoppede.

Det mest parakdoksale er så at det faktisk er Fergusons skyld vi overhovedet er havnet i den her situation. Havde han ikke sat sig selv over klubben var Glazers aldrig lykkedes med at få majoriteten og sidenhen kontrollen med klubben (søg Rock of Gibraltar hvis du ikke ved hvad jeg taler om).

Anyhow der hvor vi er uenige er Oles rolle. Jeg mener nemlig IKKE han gør det rigtige efter omstændighederne. Jeg mener han famler i blinde og ikke har en gnist begreb om hvordan han skal få vendt situationen. Da han kom ind som interim viste han mandsmod, glæde og overskud. Så kom et par dårlige resultater (startede med vores uheldige nederlag til Arsenal hvor vi faktisk spillede dem ud af tæppet og alligevel tabte 2-0). Siden der har Ole forsøgt spille "sikkert" væk var gejsten og iveren væk var glæden og ind kom presset om at levere for enhver pris. Han fortalte os at de unge bare var klar til at spille og alligevel får de ingen spilletid, han sælger 2 af vores angribere vælger ikke at forstærke os der, fortæller hvor god Greenwood er og hvor klar han er, hvorefter han ikke spiller ham. Gomes og Garner må da også undre sig over hvad der skal til før de får chancen. Nej jeg synes han gør rigtigt mange ting galt den gode Ole. Det kan og vil jeg altså ikke give revisoren skyld for.

For øvrigt er du spot on med din filosofi omkring hvad fodbold skal og bør være - big thumbs up for den...
Dette indlæg er blevet rettet 23. sep. 09:07 af Muggedreng2
fedefynboen
bruger
23. sep. 10:16
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Mugge

Jeg kender ikke den præcise udvikling omkring ejerskiftet, men det er heller ikke voldsomt interessant synes jeg.
Tendensen er klar foruden den viden og at Fergie i høj grad er med(skyldig), er der for mig heller ingen tvivl om.

Han prioriterede egen succesrig exit højere end klubbens ve og vel og selv om han på det seneste har nedtonet samværet, har han i den grad solet sig i selskabet med grådighedens lejesoldat Woodward.
Komplet med dyrt tøj og fine hvide halstørklæder
Ak ja

Mange falder givet for den slags, men at skotten fra små kår laver en kovending og i stedet finder det rimeligt at han skal kapitalisere på sin succes i al fremtd, er fuldkommen håbløst. Det havde unægtelig været mere charmerende om han med sin gøren og laden havde prioriteret spillets og klubbens dyder
Kender ikke ejerforholdet præcist, men mon ikke den "agtværdige sir" har snabelen nede i kassen og derfor bliver en del af problemet, er så langt fra charmerende

Og diametralt modsat hvad klubben i mine øjne traditionelt står for og bør være
Sammenhold og fælles fodslaw gør stærk og er den eneste modgift mod grådighedens divide-and-rule mentalitet

For nu at tage Uniteds problemer et skridt videre, bør det snart være åbenbart for enhver at vestens ustoppelige grådighed har spillet fallit
Vi kommer til at se ændringer, blot et spørgsmål om tid og kan kun håbe at hvad kommer efter er mere inkluderende og fastholder personlig frihed.
Under ansvar naturligvis og med love og tilhørende jura, som er gennemsigtige og som fratager kyniske opportunister muligheden for at køre alting i sænk
Selvom det kunne synes som er jeg en gammeldags socialist, så er jeg fortsat tilhænger af personligt initiativ. Dog med den begrænsning at andre ikke skal lide under personlige grådighedstendenser.
Viva United
LaPioche
bruger
23. sep. 11:03
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

De unge har fået MASSER af spilletid i denne sæson. Det er simpelthen en bizar påstand andet.

Jeg er til gengæld helt enig med Mugge i, at Solskjær i en længere periode har haft svært ved at skabe en feel good stemning. Vores gode perioder nu er stadig langt fra hvad vi så i de første par måneder. Igen, meget af det kommer naturligvis af at score mål og dengang scorede vi på alt, der bare tilnærmelsesvis lignede en chance. I dag kan vi ikke ramme en ko i røven med en banjo.

Han skal simpelthen have knækket koden til, hvordan vi scorer flere mål.
the Crazy Gang
bruger
23. sep. 11:54
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Kunne man gøre dimmensionerne på målene på Old Trafford lidt større - det ville i hvert fald være én mulighed :-D
Dette indlæg er blevet rettet 23. sep. 11:54 af the Crazy Gang
uden_benskinner
bruger
23. sep. 11:57
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

enig med både mugge og fynbo et langt stykke henad vejen. at samfundets kapitalistiske grådighed har ramt united negativt er jeg heller ikke uenig i som sådan.

ang. de manglende mål, så må solskjær finde en klassisk 9´er enten i ungdomsrækkerne, eller også have én i kikkerten allerede nu til næste gang vinduet åbner. vi må bare erkende, at united pt ikke har den angriber, som kan score 20-plus i en sæson.

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 7014 7015 7016 ... 7135 7136 7137 Vis alle sider